Seden: Nedefra er det umuligt, men hopper man højt - rigtig højt - kan man se, hvad træernes formation danner et billede af.

H.C. Andersens nærmest ikoniske papirklip af den firkantede sol. Det er 14 år siden nu, at skoven blev indviet og her følger, hvad Odense Kommune dengang skrev:

En skov plantet til ære for H.C. Andersen er en af de mest varige markeringer af 200 års fødselsdagen, vi kan forestille os.

Samtidig får Odense mere skov, og det trænger vi til. H.C. Andersen Skoven har form som papirklippet "Solen som ansigt", der viser solen med ansigt og strålekrans, og er altså en ganske anderledes skov.

Ansigtet i papirklippet er plantet som en (lys)åben egeskov med lange rækker af træer, der strækker sig ud i landskabet. Øjne, næse, mund og kinder er lysninger i skoven kantet af klippede lindetræer.

Skoven har været undervejs siden 2001, og består af løvtræer, der stammer fra Danmark.

Lindetræerne er storbladet lind (Tilia Platyphyllos), mens egetræerne er alm. eg (Quercus Robur). Egetræerne er hentet rundt omkring i kommunen i forbindelsemed, at der er blevet tyndet ud, og de er nænsomt flyttet til H.C. Andersen Skoven.

Skoven kommer til at ligne de skove, H.C. Andersen færdedes i under sine mange ophold på forskellige herregårde i Danmark.

Disse herregårde havde og har stadig store parker, der mange steder næsten umærkeligt glider over i de omkringliggende skove og marker.

Netop dette miljø - grænsen mellem den velplejede herregårdspark og det omkringliggende landskab - skulle gerne opleves i H.C. Andersen Skoven, der med tiden vil fyldes med egeskovens karakteristiske blomsterflor og fuglesang.

Et sted, hvor vi et øjeblik kan stresse af, lukke øjnene og igen opleve historiernes "vingesus".

Skoven vil få et romantisk og nærmest parkagtigt udtryk - helt i H.C. Andersens ånd.

Skoven kan opleves tæt på ved at køre ad Svendsagervej - der er siden dette billede blev taget kommet væsentligt flere blade på træerne.