Det blev til en 2.-plads for René Langholm, da Danmarks bedste leverpostej skulle kåres i Herning. Blot en stemme afgjorde udfaldet for slagteren, der gerne ville have vundet, men som stadig vendte hjem til Skibhus med masser af fornem hæder.
Skibhus: - Min stemme vil jo ikke rokke ved resultatet.
Om René Langholm nogensinde har anvendt denne ansvarsfralæggende frase under et valg beretter historien intet om, men han vil stensikkert aldrig gøre brug af den efter årets Food-expo i Herning.
For én eneste stemme afgjorde, hvilken leverpostej der ville trone højest på podiet, når publikum - som også var jury - var gået de fem finalister igennem.
408-407. Mere knebent bliver det ikke. Et skoleeksempel på, hvad en stemme kan betyde. Og som indledningen antyder, var den ene stemme ikke i Skibhusslagterens favør.
- Det er brandærgerligt, men omvendt kan man sige, at vi stadig laver landets næstbedste leverpostej. Men det hjemsøger mig da lidt. At det er så tæt på. Vinderen var helt sikkert virkelig god, men kun én stemme. Ja. Jeg føler, det ligeså godt kunne have været vores, siger René Langholm smilende, men med små tegn på bitterhed i stemmen.
- Jeg har fået guld for leverpostejen, tapas-snackpølsen og flæskesværene. Grill pølserne fik jeg sølv for. Det er fire ud af fem medbragte produkter, der modtager en hæder. Det var langt mere, end jeg havde håbet på og det må da vidne om en vis kvalitet.
Fik guld alligevel
I slagterkredse deler man de bedste produkter op i guld, sølv og bronze. Guldproduktet er cremen af cremen. Tidligere højt dekorerede slagtermestre agerer jury og udfra deres bedømmelse af René Langholms formåen i kødlaboratoriet, kan man vist roligt konkludere, at den skibhusbaserede slagter fortjener en doktorgrad inden for sit felt.
Hvis én sådan da fandtes.
- Jeg har fået guld for leverpostejen, tapas-snackpølsen og flæskesværene. Grill pølserne fik jeg sølv for. Det er fire ud af fem medbragte produkter, der modtager en hæder. Det var langt mere, end jeg havde håbet på og det må da vidne om en vis kvalitet, siger René Langholm, som for første gang deltog ved udstillingen.
Gulddiplomerne har fået en plads med front mod indgangen, imens sølvpølserne hænger lidt skjult.
- Ja, det var sådan set godt nok, det kun blev til sølv, for de kunne jo ikke have hængt ved guldet. Der er ikke mere plads. Så havde vi skullet bygge ud og det havde været alt for bekosteligt , siger slagteren spøgende.
Du fortalte, inden du skulle af sted, at du ville bære din bowlerhat, den dag et produkt modtog guld? Tager du den så på nu.
- Jeg ved ikke, om jeg er helt parat til det endnu. Men jeg har da skabt mig en god grund til det. Det vil i hvert fald være mere rigtigt nu, hvor jeg synes, jeg har gjort mig fortjent til den, slutter René Langholm.
